Førende ekspert i Online Reputation Management og shitstorms

Ekspert i shitstorms

Shitstorms er blandt de største trusler for dansk og internationalt erhvervsliv, og tager man dem ikke alvorligt samt får den rigtige shitstorm-rådgivning, risikerer man at komme rigtig galt af sted. Shitstorms bliver mere udbredt og resulterer i, at virksomheder pludselig rammes af massive klager og sure opstød på deres sociale medier, i medierne og andre steder på nettet. Konsekvenserne af at ende i den offentlige og digitale gabestok kan være enorme, hvis ikke man håndterer situationen rigtigt. Det har jeg som førende shitstorm ekspert været vidne til utallige gange.

Forbrugere og medier har aldrig haft en større magt, end de har i dag, og det er derfor vigtigere end nogensinde før at håndtere en shitstorm korrekt med den rette rådgivning og håndtering. Negative historier spreder sig hurtigt, og situationen kan hurtigt komme ud af kontrol.

Problemet er ofte, at mange virksomheder først får taget affære, når en shitstorm er brudt ud. Mange er slet ikke vidende om, hvor stor en lavine en enkelt dårlig anmeldelse eller klage på f.eks. virksomhedens Facebook-profil kan sætte i gang. Mange virksomheder begår den fejl; at undervurdere alvoren af en shitstorm.

Håndter en shitstorm korrekt

Hvis ikke en shitstorm tages seriøst og håndteres korrekt, kan det på sigt få alvorlige konsekvenser for både virksomhedens økonomi og renommé. Det er aldrig til at spå om, hvorvidt en shitstorm er under opsejling, og derfor bør en virksomhed altid være i stand til at agere og reagere både proaktivt og reaktivt. Det kan derfor være en god idé at få rådgivning i shitstorms samt at få lagt en strategi og handlingsplan sammen med en shitstorm-ekspert, så I er på den sikre side, hvis en shitstorm bryder ud.

Har din virksomhed oplevet at blive ramt af en shitstorm, eller vil du bare gerne blive klogere på, hvordan I undgår at ende i én, så skal du være mere end velkommen til at kontakte mig, ATAK A/S eller SAFEonNET® for en uforpligtende samtale.

Jeg tilbyder også virksomheder, organisationer og foreninger foredrag om shitstorms og kurser i Online Reputation Management, hvor jeg giver indblik i, hvordan en ekspert håndterer en shitstorm.


Shitstormens 4 faser

 1. Strategi for shitstorm

Den indledende fase, hvor det handler om, hvilken strategi man har for at formindske sandsynligheden for at blive ramt af en shitstorm – samt hvilken strategi man har, hvis ens virksomhed rammes af en shitstorm. Har man ikke en strategi, er det en god ide at få lagt én i samarbejde med en shitstorm ekspert.

2. Optakt til shitstorm

Dette er fasen inden shitstormen er brudt ud, men hvor den lurer rundt om hjørnet. Denne fase afhænger af virksomhedens måde at håndtere kriser på samt af kundeservicens evne til at håndtere klager. Har virksomheden en god strategi og tilgang, kan en shitstorm i nogle tilfælde afmonteres i opløbet.

3. Håndtering under shitstorm

Dette er fasen, hvor man skal håndtere en shitstorm, der er brudt ud. I denne fase handler det om at begrænse skaderne og have en vis kontrol over situationen. Kodeordene er her overblik, ydmyghed og tålmodighed, samt evnen til at holde hovedet koldt.

4. Oprydning efter shitstorm

Dette er fasen, hvor man skal håndtere eftermælet af en shitstorm, der har lagt sig. Da intet kan hverken gemmes eller glemmes på nettet, forsvinder en shitstorm heller ikke af sig selv. Omtalen, som shitstormen bragte med sig, vil altid florere online og vil altid være en hæmsko for virksomheden, hvis ikke den håndteres korrekt. Denne håndtering kan anbefales at uddelegeres til en shitstorm ekspert, der ved, hvordan man bedst og mest effektivt kan komme den dårlige omtale til livs.

Virksomheder der har booket foredrag og kurser hos William Atak