I anledning af 1. april var jeg inviteret i News & Co på TV 2 for at drøfte, hvordan aprilsnar i dag balancerer på en hårfin grænse mellem humor og misinformation – og hvorfor mange virksomheder og offentlige personer i dag helt undgår legen.
Aprilsnar har traditionelt været en kulturelt accepteret løgn én dag om året, hvor vi leger med virkeligheden og griner af, at vi blev taget ved næsen. Men i en digital tidsalder, hvor fake news, AI-genereret indhold og manipulerede billeder stadig fylder mere, er det blevet langt vanskeligere at kende forskel på uskyldige løgnehistorier og skadelig misinformation.
Når joken er for god – og går galt
Problemet opstår, når folk ikke længere kan gennemskue, at der er tale om en joke. I dag kan selv en harmløs aprilsnar lynhurtigt blive taget ud af kontekst, fx delt uden dato, og pludselig fremstå som en ægte nyhed. Det gælder især, hvis den er samfundsrelevant, velskrevet eller troværdigt præsenteret. Og i det øjeblik algoritmerne belønner engagement – uanset om det kommer fra grin, vrede eller forargelse – så risikerer man, at en joke udvikler sig til misinformation.
Derfor tør færre virksomheder at lege med
Mange virksomheder og offentlige personer har helt droppet aprilsnar. Og dem, der stadig tør, gør det i dag med ekstrem forsigtighed. En aprilsnar skal helst være så uskyldig – og nærmest helt plat – at ingen kan være i tvivl om, at det er for sjov. Det handler om at undgå enhver risiko for at blive opfattet som afsender af misinformation – og i sidste ende undgå at havne i en shitstorm.
Det er ikke længere nok, at noget var ment som en joke – det handler om, hvordan det opfattes, og hvordan det deles.
Et eksempel: Trump, Grønland og shitstorm-potentiale
Fake news har det med at ligne aprilsnar – og omvendt. Tænk fx på historien om, at Donald Trump ønsker at købe Grønland. Den virkelige nyhed kunne hurtigt blive blandet med rygter og opdigtede historier, hvis der dukkede falske aprilsnar-opslag op med overskrifter som:
“Grønland i hemmelig aftale med Trump: Salget er i gang” eller
“Trump og Mette Frederiksen mødes i al hemmelighed for at genoptage forhandlingerne”.
Selv når sådanne historier var tydeligt falske eller photoshoppede, kunne de nå at skabe opmærksomhed, spekulation og vrede.
Mit råd
Vi skal kunne grine sammen, også den 1. april – men vi skal også tænke os om. For når vi færdes digitalt, hvor tillid er skrøbeligt, og misinformation er let at dele og støde på, er det vigtigere end nogensinde, at vi er kildekritisk.
William Atak er ekspert i fake news, shitstorms og kommunikation. Han deltog i TV 2’s News & Co. den 1. april 2025 for at kommentere på aprilsnar, fake news og de digitale konsekvenser for virksomheder og medier.
Følg William Atak på…