The Perfect Shitstorm
Et foredrag der introducerer dig til fænomenet shitstorm
En shitstorm varsler sjældent sin ankomst, og konsekvenserne kan være meget voldsomme. Både små og store virksomheder kan rammes af en shitstorm, og da den digitale tilstedeværelse fylder mere og mere, kan ingen virksomheder længere vide sig sikker.
William Atak er en af Danmarks absolut førende specialister inden for håndtering af en shitstorm. I sit foredrag om shitstorms berører William Atak bl.a. begrebet shitstorm, hvad det er, hvordan shitstormen udvikler sig, og ikke mindst hvordan den skader.
I foredraget får deltagerne indblik i data, så det er lettere at forstå, hvor omfangsrig og skadelig en shitstorm kan være, herunder skadelig effekt på virksomhedens brand, kunder, økonomi, personale, investorer, samarbejdspartnere, fremtidige rekrutteringer m.m.
I foredraget ser man nærmere på forskellige shitstorm-cases, hvor både store og små virksomheder – og personer – har oplevet shitstormen på egen krop.
Deltagerne får desuden indblik i, hvordan man forbereder sig på en shitstorm, undgår den og ikke mindst håndterer den.
Information om kurset
Målgruppe: Topledere, mellemledere, virksomhedsejere, politikere, PR-, marketing- og kommunikationsafdeling, bestyrelse, brancheforeninger/organisationer.
Varighed: ‘The perfect shitstorm’ tilbydes som foredrag (1 – 2 timer) eller som workshop (halv- eller heldags workshop).
“Meget interessant oplæg. Det var noget, som mange af os virkelig kunne bruge! Oplægget gav indsigt i anvendelige værktøjer til en travl hverdag, hvor det er vigtigt at holde fokus på de primære medier, hvor vores gæster ytrer sig. Vigtigt i dagens verden er at holde værdien af positive words of mouth for øje – og det modsatte!”
“William Atak talte på vores seneste konference om Cyber Strategi arrangeret af IT-Branchen og Berlingske Media. Han formåede i overbevisende grad at fange deltagernes interesse med en blanding af dyb faglig indsigt, humor og overskud. For mange var det en decideret øjenåbner at få demonstreret, hvor stor skade en shitstorm kan forvolde på virksomheders og privatpersoners omdømme. Vi skal uden tvivl have ATAK med på holdet, når vi næste gang taler om EU-persondataforordningen.”
“Tak for et fremragende foredrag om Shitstorm. Det var lærerigt, relevant og leveret med elegance og smil i øjet. Kan varmt anbefales.”
“William Atak gav netværket VL 101 et meget inspirerende indlæg med forskellige eksempler på shitstorme, hvordan de blev håndteret og hvad som kunne være gjort anderledes. William var god til at koble den personlige vinkel på, hvilket mange af os ikke tænker over. Nu føler jeg mig lidt mere klædt på – måske mest af alt fordi jeg nu ved, hvem som skal hjælpe mig, hvis jeg nogen sinde skulle komme i en sådan situation.”
“Shitstorm og dårlig omtale på nettet er noget, vi alle nok har hørt om, men omfanget og konsekvenserne af det – det får William Atak i den grad sat fokus på i sit oplæg! Med relevante eksempler, stærk kommunikation og en portion god humor får William guidet én gennem denne jungle af internettets ”fælder”. William er meget konkret i sine råd til, hvordan man undgår og hvordan man håndterer shitstorm – formidlet på en pædagogisk måde, så alle kan være med.”
“Wiliam Atak holdt et inspirerende og levende foredrag om, hvordan man håndterer dårlig omtale og shitstorms. William præsenterer deltagerne for en digital virkelighed og virtuelle trussel med skarpe observationer og håndgribelige værktøjer. Williams personlige engagement og drive giver foredraget ekstra kraft og nerve.”
“William Ataks foredrag om The Perfect Shitstorm var både indsigtsfuldt, tankevækkende og underholdende. Indlægget var en sund øjenåbner, og jeg er sikker på, at alle deltagere fik nye perspektiver og redskaber til arbejdet med at håndtere fremtidige shitstorms i medierne. Og ikke mindst til det forebyggende arbejde, så de negative vinde aldrig når stormstyrke. Tak for et spændende indspark, William.”
“William har givet os et indblik i, hvor galt det kan gå for ens virksomhed, og hvor hurtigt man mister kontrol over situationen, hvis ikke man passer på sit online omdømme. Det er især relevant for flere danske ingeniører, som sidder i ledende positioner, at vi på dagens møde fik konkrete værktøjer til at håndtere shitstorms korrekt og være mere omhyggelig med vores adfærd på SoMe, både når vi agerer privat og på vegne af vores virksomheder.”
Virksomheder der har booket foredrag og kurser med William Atak
Kontakt William Atak
Du kan udfylde kontaktformularen for en uforpligtende samtale med William Atak. Fuld fortrolighed.
Følg William Atak på…